Poul Erik Bermann

Min interesse for kunst fandt grobund hos en af Vendsyssels store kunstnere den respekterede Hjørring-maler, Johannes Gjurup Hofmeister (1914-1990). Jeg blev og er dybt grebet af hans malerstil, de enkelte landskaber, som tit har Vesterhavet i horisonten. Personerne på hans arbejder, er enkelte, men har for mig en nærhed, som er tiltrækkende. Andre store kunstnere, som har tiltrukket min kunstbegejstring og hvor jeg søger inspiration: – Carl-Henning Pedersen (1913-2007) – Henry Heerup (1907-1993) – Asger Oluf Jørgensen med kunstnernavnet Asger Jorn (1914-1973) – Ejler Kristian Torbensen Bille (1910-2004) I 2007 begyndte jeg at udtrykke mine kreative tanker på et lærred. Dette var en grænseoverskridende oplevelse for mig, for de tanker, som jeg troede jeg havde, var sjældent de samme som dem, der kom ned på lærredet. I over 40 år har jeg haft en særlig stor interesse for kunst. Jeg har mange venner inden for kunstens verden, og har været indbudt til adskillige ferniseringer gennem årene, gået til masser af kunstudstillinger – og alligevel skulle det vise sig aldeles vanskeligt, at male selv. I 2007 kastede jeg mig ud i det kæmpe projekt, jeg begyndte at male på lærreder og gang på gang blev det malet over. Rent personligt var det et kæmpe projekt, jeg havde kastet mig ud i, jeg var frustreret. Jeg havde utroligt svært ved at finde den nerve, som jeg gerne ville have frem i maleriet, men da jeg begyndte at give værkerne titler inden jeg startede med at male, gav det mening. Et af mine store frustrerende spørgsmål var, om jeg overhovedet ville kunne tilfredsstille beskueren, fordi jeg vil gerne berige beskueren med en historie, min kunst skal sætte et tankespind i gang og ser vi ikke det samme i maleriet/historien, så er jeg beriget. Dette spørgsmål vil altid være åbent. Jeg har nogle store drømme, som jeg håber en dag bliver opfyldt, som er, at jeg en dag kommer til at lave store jernskulpturer, med en kombination af natur sten og glas. Et kæmpe gavlmaleri og maleri på store skorstene.

Telefon: 20 26 49 40
Email: peb@poulerikbermann.dk
Web: http://www.poulerikbermann.dk

Udgivet i Roskilde.