Nvs artgallery
Kunstfotografen og galleristen Michael Abel er i sit fotografi optaget af tid som erfaring og sansning. Fotografiet fastholder et øjeblik, men i hans arbejde undersøger han, hvordan billedet kan opleves som mere end et splitsekund – som et sted, hvor tiden trækker sig sammen, strækkes eller midlertidigt synes at stå stille.
Hans billeder balancerer mellem det tidløse og det genkendelige. De rummer spor af årstider, forandring og bevægelse, men søger samtidig en ro og åbenhed, der giver plads til fordybelse. Han arbejder bevidst med dette paradoks, hvor billedet både peger på tidens gang og på en oplevelse af stilstand.
Michael Abel har inviteret den svenske maler Anna Lindgren til en fælles udstilling. Hun bruger naturen, især inspireret fra sit hjemlands storslåede natur, som metafor for den menneskelige søgen på svar i livet. Skildringer af steder i naturen præsenteres som et fysisk svar på den søgen efter mening, som udspringer af menneskets til tider svært forståelige handlinger. Anna Lindgren placerer sit menneske i mærkværdige situationer, hvis dobbelttydighed bekræftes af både perspektivet og den måde naturen indgår, og stiller spørgsmål til betragteren. Drøm og fantasi forenes og skaber lige præcis den stemning, som i sig selv er det bedste bud på hvor vi skal finde forklaringen på menneskets mysterier; nemlig i os selv som naturobjekt. Anna Lindgrens mennesker er altid på vej et sted hen i livet, med erfaringer i bagagen, symboliseret gennem den røde snor og de vækster, som gror omkring.
Smedelundsgade 31B, 4300 Holbæk
Tlf.: 21604009
E-mail: nvs-artgallery@michaelabel.dk
https://nvs-artgallery.dk/




