LenaSiv
Hos LenaSiv i Knabstrup kan du opleve abstrakt kunst på nært hold.
Et levende univers af farver, former og detaljer, som for alvor træder frem, når du står foran malerierne. Kunsten lever side om side med hverdagen.
Min kunst udspringer af et frit og intuitivt rum, hvor tanker, følelser og sansninger omsættes til abstrakte udtryk – skabt som en hyldest til livet og dets mange facetter. Jeg finder inspiration i livstemaer, familieliv, naturen og følelsen af forbundethed, næret af ro og bevægelse gennem yoga, løb, vinterbadning, sauna og meditation.
Hvis mine malerier vækker genklang, undren, glæde eller nysgerrighed i dig, er jeg taknemmelig for at kunne dele en flig af min verden.
Mit håb er, at kunsten kan skabe resonans, nærvær og en oplevelse af universel forbundethed.
Uanset om du er kunstelsker eller blot nysgerrig på lokal kunst, er du hjertelig velkommen.
Jeg glæder mig til at se DIG til kunst i Pinsen.
Kærligst
Lena
Hermans Vænge 56, 4440 Mørkøv
Tlf.: 20257258
E-mail: lena@lenasiv.dk
https://lenasiv.dk/




