DoodleDiem
Illustrator Pia Diem arbejder under navnet DoodleDiem.
Hun skaber værker i lag af akryl, papir og tusch, organiske universer båret af naturens bevægelse, mønstre og en indre strøm af følelser.
Hun deler værksted i Ringsted midtby, sammen med Camilla, hvor der er rum til ro og fordybelse.
Ord inspirerer hende, men det er i billedet, det usagte får plads. Hun maler det, der mærkes før det forstås.
Hendes værker er sanselige og detaljerige billeder, man ikke blot ser, men bevæger sig ind i. Små spor, mønstre og former åbner sig lag for lag, som hvis værket selv ånder.
Fem år i Caribien forankrede hendes blik i havets og naturens dybde og flow. Hun har dykket, fotograferet, iagttaget rytme og lysets dans under overfladen. Naturens organiske strukturer og mønstre, lever videre i hendes malerier som en stille påmindelse om, at alt bevæger sig.
Hun arbejder lag på lag med akryl, ofte vådt i vådt, hvor farver og vand får lov at flyde frit. Hun kontrollerer ikke processen fuldt ud – hun lytter til den.
Doodles, symboler og fine detaljer vokser frem som en samtale mellem hånd og intuition.
At male er for hende en måde at være i verden på. En måde at give slip på larm og præstation og i stedet flyde. Når et værk er færdigt, kan det føles som at tage afsked med et sted, hun selv har opholdt sig i.
DoodleDiem skaber billeder, man kan flyde ind i og måske genkende noget af sig selv i.
Sct. Bendtsgade 2, 4100 Ringsted
Tlf.: 61310274
E-mail: piadiem@hotmail.com
https://www.instagram.com/doodlediem?igsh=ejBlMWR1dmhleG5w




