Torben Søndergaard Gregersen – galleriTSG
Jeg åbner mit værksted som galleri, hvor jeg udstiller granit- og bronzeskulpturer. De to materialer repræsenterer to forskellige måder at frembringe en figur. I granitten fjerner jeg materiale med hammer og mejsel for at frigøre den iboende figur. Figuren, der hugges, skal indpasses i stenens oprindelig form. Her skal hvert slag overvejes, da det ikke er muligt at tilføje ekstra granit. Mine bronzefigurer er frembragt ved cire perdue metoden, hvor figuren først modelleres i voks, som siden erstattes af bronze. I modelleringen er der mulighed for at tilføje og fjerne voks, indtil den ønskede figur er opnået.
Jeg arbejder fortrinsvis figurativt, hvor naturen er en stor inspirationsfaktor. Der indgår abstrakte elementer, ikke for abstraktionens egen skyld, men som forstærkende middel til fremdragelse af formen.
Møllevangen 31, 4281 Gørlev
Tlf.: 51962031
E-mail: tsgregersen@gmail.com
https://torbengregersen.dk