Chr. Glahn keramik

CHR. GLAHN, født 1953, uddannet keramiker 1977.
Jeg udstiller hånddrejet lertøj og stentøj, der henter sin inspiration i både japansk og europæisk traditionel keramik, tilpasset nutidig, dansk æstetik. Jeg tilstræber, at mine genstande er designmæssigt gennemtænkte og brugsvenlige, samtidig med at brændingsformen – ofte med træ og salt – giver variationer i farve og struktur. For tiden arbejder jeg især med større ting i stentøj, hvor jeg udfordrer leret til det yderste. En del af mine ting er produceret af selvopgravet ler, hvilket giver en helt speciel materialitet, der ikke opnås med industrifremstillede råvarer. Det er en ret tidskrævende proces, og derfor ligger mine ting i den halvdyre ende. Men det skal ikke afskrække nogen fra at kigge forbi. Jeg fortæller meget gerne om mine ting og arbejdsmetoder – også til gæster, der ikke kommer for at købe, men blot for at opleve.
Velkommen – der er kaffe på kanden – og måske lidt hvidvin i vinkøleren, alt efter vejret.

Skovvej 8, 4230 Skælskør
Tlf.: 60600359
E-mail: chr@chrglahn.dk
https://chrglahn.dk/

Chr. Glahn keramik