Biblioteket Sorø
Velkommen til en verden af bogstaver! Fnis & Brumbassen ønsker at lære alle nysgerrige børn om alfabetet og nogle af alle de spændende ord der findes i vores danske sprog.
Hos Fnis & Brumbassen kommer du til at lære alle bogstaverne i det danske alfabet at kende. I dag findes der mange forskellige alfabeter, som bruges til at skrive de forskellige sprog i verden. Det danske alfabet består af 29 bogstaver. Bogstaverne: æ, ø og å er helt unikke for det danske sprog. Det danske alfabet har igennem hundredvis af år udviklet sig og er blevet påvirket af andre sprog. Alfabetet har haft – og har stadig en enorm indflydelse på vores evne til at tale sammen, forstå hinanden, lære nyt og huske alt muligt.
For børn er det at lære alfabetet et afgørende skridt i deres sproglige udvikling. At kunne genkende og udtale hvert bogstav åbner døren til læsning og skrivning, som igen fører til nye verdener fyldt med viden og fantasi.
Fnis & Brumbassen er en samling af plakater, postkort, male- og lærebøger, til børn i alderen ca. 4-10 år.
Bagved Fnis & Brumbassen står Christina Maglekær. 37 år gammel, uddannet optometrist med et kreativt sind, bosat i Sorø.
”Jeg har altid selv lært mest og bedst, hvis jeg har tegnet det, som jeg skulle huske og bruge til noget – ‘det vigtige’ jeg skulle gemme helt bagerst i tankerne. Det har hjulpet mig meget i mit liv at bruge kreativiteten og det mindfulness, der kommer over mig, når jeg er kreativ. Dette håber jeg at kunne give videre ikke bare til mine egne to børn, men også til mange andre!
Jeg ønsker jer en rigtig god fornøjelse!”
Storgade 7, 4180 Sorø
Tlf.: 53574710
E-mail: christinamagle@hotmail.com