Galleri Gl. Lejre

‘Letters From Afar’ – soloudstilling med den lettiske kunstner Inara Petrusevich. På udstillingen i Galleri Gl Lejre vises maleri, akvarel og tegninger. Omdrejningspunktet er Danmark og Letlands fælles historie og udstillingen er en del af en større indsats for at sætte fokus på, hvordan ”kunsten bygger bro”.
Helt ekstraordinært rykker udstillingen også udenfor i det kulturhistoriske landskab i Gl. Lejre. Kunstneren vil male tre store værker til og på stedet! Det er en unik mulighed for at følge hele den kreative proces omkring tilblivelsen af de stedsspecifikke værker. Det er ikke mange kunstnere, som tør have publikum til at kigge med over nakken medens skabelsesprocessen finder sted (1 – 2 uger).
I løbet af perioden arrangeres en workshop, hvor Inara Petrusevich underviser, tegner og maler med børn og voksne. Her får de deltagende selv mulighed for at skabe deres egne fortolkninger af de kulturhistoriske værker – måske Odin, Thor eller Freja. Publikums værker udstilles herefter et sted i lokalområdet og Lejre-borgerne vælger en vinder.
Gæster på udstillingen:
Pontus Kjerrman skulptur.
Vaida Varnagiene, grafik.

Telefon: 40 14 06 45 / 46 48 04 86
Web: www.galleri-gl-lejre.dk

Posted in Lejre.