Susan Malberg Albertsen

På udstillingen kan du se et udvalg af masker inspireret af steder i verden, hvor masken er en vigtig del af kulturen, spirituelt og socialt.

Jeg arbejder med masken i mødestedet mellem kunst, filosofi, psykologi, tradition.

Jeg kan her vise besøgende fra nær og fjern, lidt om hvad masken er for mig. Jeg har i mange år brugt en del tid på at gøre opmærksom på masker som kunstart, specielt via sociale medier. Samtidig har jeg altid forsøgt at skabe “maskeliv” i de nærmiljøer, jeg har boet i.

Masken eksisterer for mig i mødestedet mellem kunst, filosofi, psykologi, tradition. Jeg har i mange år beskæftiget mig med traditionelle maskekulturer rundt om i verden. Også på Ærø, Omø og Agersø findes der en masketradition. Det er der ikke mange som ved.

Jeg mødte masken tilfældigt på et værksted i 1988. Jeg lavede mit første maskespil i 1989. Samme år min første gadeevent. Et politisk tableau og parade.
Fra da har jeg arbejdet med masken i fokus og gør det stadigvæk. Som selvstændigt billedkunstnerisk udtryk. Som levende skulptur. Som redskab i teaterarbejde og undervisning. Som selvstændig disciplin i teater og dans.

Jeg har arbejdet som teater- og kunstprojekt-underviser og leder i projekter for arbejdsløse og andre udenfor det almindelige arbejdsmarked. Jeg har lært massevis af børn at lave masker og også at bruge dem.

Jeg har arbejdet med masketableauer, maskespil, maskedanse, maskeevents, optog, provokationer og forundringssituationer, stedspecifikke events og fysisk maskefigurarbejde, politiske maske”opråb” og sære kreationer primært i det offentlige rum.
Jeg har tidligere selv performet og danset og det hænder stadig at jeg hopper med i en maskefigur eller lysfigur i en event eller parade. Jeg har udstillet, når muligheden bød sig og bestræber mig på at vise maskens styrke – som også er der når den hænger på væggen. Masken er sin egen multi-faceterede selvstændige kunstart, som er tilgængelig på alle kunstneriske niveauer. Som kunstpædagogisk metode såvel som kunstprodukt med sit helt eget liv mange steder i verden. I mange lande bruges den også som terapeutisk redskab

Susan Malberg Albertsen
www.maskelandet.dk
www.magila.art

Medlem af Kunstnerlavet KIT.

Telefon: 28 60 40 82
Email: sek@kitkunst.dk
Web: www.kitkunst.dk

Få kørselsvejledning
Udgivet i Slagelse.