Gallerist Pia Juel Verland har i en længere årrække arbejdet med salg af dansk og international samtidskunst. Det blev til et par år som kunstagent inden det fysiske galleri i 2008 blev en realitet. Galleriet har i 2017 købt en ejendom i hjertet af Holbæk, hvor galleriet har til huse nu. Lokalerne er smukt istandsat med blik for, at kunsten bliver præsenteret i rette omgivelser.
Der afholdes 4-6 ferniseringer årligt med skiftende danske og internationale kunstnere. Galleriet arrangerer derudover diverse events og koncerter, samt danner ofte rammen for klubber og foreninger, der ønsker at høre et foredrag om det at have et galleri som arbejdsplads. Galleriet deltager på minimum 2 årlige messer og har de seneste år med succes været en del af Pop-Up kulturen i Danmark, deriblandt 2 gange årligt i Bredgade.
Galleriet har tilknyttet faste kunstnere. De franske kunstnere Christophe Hohler og Claudie Poinsard med stærke malerier, Færøske Birgit Kirke med malerier og keramik, fra Danmark Susan Otvig Busch, Robert Røssell, Sonny Schneider og Nina Cederberg.
Det er en tillidssag at købe kunst, hvad enten det drejer sig om et litografi eller et stort oliebillede til mange tusinde kroner. Så jeg bestræber mig på at give kunden den bedste vejledning og baggrundsviden om købet, da købet skal være til vedvarende glæde for kunden – hvilket jo er det kunst dybest set handler om. Derfor tilbyder vi også, at kunden låner billedet med hjem og tager gerne ud og vejleder omkring ophængningen.
Telefon: 40 63 27 85
Email: pia@verland.dk
Web: juelverlandart.dk/