Litterasa

Rasa Dzimidaviciute Olesen er født og opvokset i Litauen. Hun er uddannet kunstner fra Eesti Kunstiakadeemia i Tallinn (Estland). Rasa har boet i Danmark i 23 år og har aktivt udstillet de seneste 11 år i hele Danmark og udlandet. Hun er tilknyttet til Gallerie Knud Grothe i Charlottenlund, Galleri Juel Verland Art i Holbæk, Galleri Art for Future i Valby samt Galleri Nakke Hage i Nykøbing Sj.

Rasa åbner sine atelierdøre til Kunstdage i Pinsen for sjette år i træk. Kunstanmeldere beskriver Rasas billedunivers som vandringer i menneskets underbevidsthed. Udtrykket er figurativt og realistisk, dog med klare tegn på symbolisme og fra tid til tid surrealisme, magisk realisme med et stænk af humorisme. Mennesket og dets virke er et omdrejningspunkt i Rasas oliemalerier. Inspireret af begreber, ordsprog, linjer fra kendte sange eller billeder skabt af en fortælling fra biblen, mytologien, eller et eventyr og Rasa finder paralleller mellem dem og os; nutidens mennesker. Hendes billeder taler et detaljerigt symbolsprog og er sjove at gå på opdagelse i. Derudover kan tilskueren selv gøre historien færdig, ved at bruge sin egen fantasi.

Ud over originale malerier kan man også se og købe Fine Art giclée print (kunsttryk) som er lavet af digitaliserede malerier. De laves i oplag af kun 20 stk. på 265gr Fine Art Velvet papir, som alle er nummererede og signeret.

Også i år gæsteudstiller 2 litauiske keramikere i Rasas hjemme atelier, og igen i år er det Rasas mor Konstancija og storesøster Daina. Begge to er anerkendte keramikere i Litauen, hvor de bor og arbejder. Efterhånden genkender mange dog deres stil efter en række udstillinger på Sjælland og i Nordjylland.

Konstancija Dzimidaviciene viser de senneste værker. Man kan både se figurativt udtryk og mere abstrakte former som tager sit udgangspunkt i naturen.
Daina Dauksiene udstiller helt nye værker. Og der bliver også et stort udvalg af de sjove, udtryksfulde fade med unikke malerier/tegninger fra Daina`s hånd.
Rigtig mangfoldig udstilling.

Telefon: 23 41 90 04
Email: rasa@litterasa.dk
Web: http://www.litterasa.dk

Udgivet i Kalundborg.