KUNST & DESIGN Købmandsgården

KUNST & DESIGN Købmandsgården er både butik og galleri med kunsthåndværk, unika og brugskunst. Vores over 40 tilknyttede kunstnere og designere kommer fra hele landet.

Vi har et stort og varieret udvalg af keramik, glas, smykker, tekstil og læder i den smukke, gamle købmandsgård centralt på hovedgaden og ganske tæt på havnen. Vi glæder os til at møde alle kunstglade pinsegæster.

Kom forbi og nyd vores smukke kunsthåndværk. På KUNST & DESIGN Købmandsgårdens egen hjemmeside finder du en samlet oversigt over de udstillende kunstnere.

Fire gange om året afholder vi en særudstilling med en udvalgt kunstner i den ene ende af butikken. Se årets udstillinger på vores hjemmeside.

Vi har eksisteret siden 1996 og har nydt at arbejde med kunstnerne og deres kunsthåndværk i alle årene. Det er en daglig glæde.

Butik og administration varetages udelukkende af kunstinteresserede frivillige, og sådan har det været siden åbningen i 1996. Det er vi stolte af.

Telefon: 58 19 12 40
Email: galleri@koebmandsgaarden.dk
Web: http://www.koebmandsgaarden.dk

Udgivet i Slagelse.