Kartoffelhuset

Kunst i Pinsen, men jeg har tidligere deltaget i Åben Ø og Sommerdage på Reersø, hvor jeg bor og har mit værksted ”Kartoffelhuset”.

En uddannelse til Kunstterapeut og arbejdet med indre processer har sammen med min rejselyst og arbejde ude i verden været omdrejningspunktet for min billedskabning. Der opstår en magi og en spænding, når et nyt billede maner sig frem…. billeder, der dels er acryl på lærred og gauche samt alskens farvekridt på papir. Med papir og lærred sat ovenpå en hård baggrundsflade får jeg god modstand i malerprocessen.

Jeg åbner både døren til mit værksted med især kunstterapeutiske billedforløb og døren til naboens staldlænge, hvor jeg udstiller et bredt udsnit af mine mange malerier.
Yderligere har jeg inviteret fotograf David Lundbye til at udstille nogle af sine kunstfotografier, og pinsesøndag kl. 14 kommer han forbi og fortæller lidt om sin billedskabning.
Endelig arbejder jeg på, at få musiker Astrid Engberg til at fylde den store staldbygning med sin smukke stemme en af dagene.
Du finder mig på Tjørnevej 9 i Reersø, og der er to indgangsveje til mit sted: enten følger du efter kirken en lille sti langs kirkemuren, eller du går op gennem min have fra Tjørnevej.

Telefon: 22 25 01 78
Email: herdisgregersen@gmail.com
Web: www.fb.com/kunstterapiherdis

Få kørselsvejledning
Posted in Kalundborg.