HeNoChBa er et Professionelt etableret Atelier/Skulpturpark, beliggende naturskønt på Skjoldungestien i Nationalpark Skjoldungernes Land.
I vores 200 km2 store atelier udstiller vi maleri, grafik og tegning. Skulptur i bronze, glas og fiberbeton. Kunsthåndværk i glas og keramik. Samt håndlavede unika kunsttæpper i eget design, produceret i Indien.
Navnet Atelier HeNoChBa er udsprunget af vore navne; Helge Nordstrøm og Christella Bamford.
Atelieret på Kvandrupvej er vores fællesværksted – hvor vi arbejder med mange forskellige materialer og processer.
Helge er billedkunstner, med baggrund i teater og musik -og Christella er uddannet som Keramisk designer fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding.
Vi viser rundt i værkstederne og fortæller om aktuelle og ældre projekter og arbejdsprocesser.
Vi har et mangeårigt kunstnerisk virke bag os, og har hver for sig og sammen, udført mange både større og mindre udsmykningsopgaver og lign. Blandt andet har Christella farvesat en del middelalderkirker og skabt en altertavle og er pt. i gang med to døbefonte. Helge har udsmykket en række bankfilialer og sammen har vi arbejdet med nytænkning af et byrum med en stor keramisk mosaik. Det er også blevet til udsmykning af indkøbscentre og sågar en vindmølle.
Vi har haft seperatudstillinger i gallerisammenhænge, i mange af byernes kunstforeninger, og i utallige virksomheder.
Det er med andre ord et liv med kunsten i centrum.
Nyd udsigten og den medbragte frokost ved små borde, eller på græsset i parken.
Vi serverer kaffe/snacks etc.
Der er gode parkeringsmuligheder og toiletforhold.
Vi har i øvrigt åbent sidste weekend hver måned, eller efter aftale, og har ligeledes et pop-up galleri på Søtorvet i Hvalsø som, med undtagelse af Pinsen, har åbent hver lørdag kl. 11-16. Eller efter aftale.
Følg os på Facebook: Atelier Henochba og Instagram: helgenordstroemart
Se hjemmeside for yderligere info. om evt. musiske indslag, samt evt. gæstekunstnere i pinsen.
Telefon: 28 10 01 18
Web: http://www.henochba.dk