Lidt om at male røsnæs-malerier…eller ”naturens signaler”
Her vil jeg prøve at forklare noget om, hvordan mine røsnæs-malerier bliver til. De har jo deres oprindelse i 4-5 bestemte lokaliteter på Røsnæs, som jeg vender tilbage til og benytter som udgangspunkt. Et røsnæsmaleri består for mig som regel af 4-5 ingredienser.
Jeg lægger ud med en god spartelfuld mark-felter/flader med spejling af det unike røsnæs-lys (forårets grønne –sommergule –okker gyldne i efteråret) og tilsætter noget vand, en god portion af havet omkring Røsnæs-spidsen eller fjorden ved kirkebugten med skrænterne, som netop er den 3. ingrediens, den markante kyst-strækning, hvor klinterne ligesom vælter ud over kanten af Røsnæs. Specielt Hellesklint virker inspirerende og tiltrækkende på mig. Som kontrast til alt det grønne- et dryp rødt, det må blive fiskehusene. Baggrundskulissen for disse 4 elementer udgøres af en vejrberetning i en struktureret og nuanceret penselbehandling om det særlige farvevenlige røsnæs-lys. Følger man den opskrift, vil der med stor sandsynlighed fremstå et lærred, man genkender, som et røsnæs-maleri – med signaturen, HW.
Igangsætningsfaktoren er skitserne, som jeg ridser op på vores ture ind over røsnæs-halvøen fra nordstranden med det bløde lys til syd og solsiden med de mere skarpe konturer og fiskerhuset. De bliver så anvendt hjemme i atelieret, hvor den egentlige maleproces begynder.
Men mit arbejde med natur-landskabet handler ikke så meget om at eftergøre naturen, og det skal slet ikke betragtes som landskabs-billeder (det kan det digitale kamera gøre bedre). Men for mig drejer det sig om at omskabe det sansede, sete og oplevede i naturen og bruge det til billedsignaler i form, farve, flader og konturer, og forsøge at få det til at passe ind i farve-nuancerne i min egen billedverden. Med andre ord ”naturens signaler”
Når så processen er kommet godt i gang, og timerne er fløjet af sted, vil inspirationen på et tidspunkt sandsynligvis finde på at melde stop. Det føles, som om man maler sig ned i et hjørne,(som ved gulvlakering) hvorfra der ikke er nogen vej tilbage i maleriet. Jeg forsøger i første omgang at sætte maleriet på pause. Give det tid til at finde kontakten til billedmageren igen. Er det ikke løsningen, bruger jeg alternativet med at vende lærredet på hovedet Jeg skitserer et nyt tema oven på det gamle lærred og genbruger de farveflader, konturer og nuancer, som siger mig noget lige pt, -måske kan disse foræringer, der skinner igennem fra det første forsøg, forenes til et helt andet arbejde – end det var tænkt fra starten.
Meget sjældent sniger der sig et par figurer ind på fladen i mit Røsnæs- naturmaleri. Helt anderledes er det med mine store figur-malerier, hvor adskillige figurer vælter frem fra alle 4 hjørner og ligesom slås om at få den bedste plads på lærredet og signalere en situations-beretning fra den såkaldte alm. grå hverdag. med figurer, som kommer hinanden ved –eller måske slet ikke. Her bruger jeg hele palettens arsenal af farver til at registrere den stemning, jeg jagter – og afsløre forholdet personerne imellem.
Det er tydeligt, at maleriet udvikler sig igennem processen, og fragmenter og hele figurer males ind over lærredet, skubber hinanden ud over kanten af rammen og dukker måske frem et helt tredje sted på billedfladen- det er som om, at lærredet selv bestemmer, hvor meget af det oprindelige motiv, der skal blive til bage i det færdige maleri.
Det begyndte altså med en skitse fra et hjørne af naturen på vores enestående og sollyse Røsnæs, –og videre fortsætter maleproces-sen på staffeliet i atelieret,- for at slutte på en udstilling her eller der — og om muligt,- at finde en plads på væggen hjemme hos dig-som udstillingsgæst.
Hans Werner. Marts 2023
Telefon: 45 22 75 65
Email: hanswerner@ka-net.dk
Web: http://www.hanswerner.dk