Gretes Galleri

Farverige og finurlige acrylmalerier, dansende slaskedukker, portrætter, havens blomster og skovens pragt. Jeg arbejder mest i acryl på lærred og blandteknik. Her er altid kaffe på kanden, og man er velkommen til at nyde madpakken i Haven

Jeg har malet i mange mange år og elsker stadig at male, og har udstillet i mange kunstforeninger og gallerier i tidens løb.
Men listen bliver for lang hvis jeg skal remse alle de steder op.
I virkeligheden er det jo ligegyldigt, det som det handler om, er jo om man kan lide mine billeder.
Jeg kommer fra København og flyttede til Havnsø i 2014. Nu bor jeg i Eskebjerg.

Efter at jeg er flyttet til Vestsjælland, har jeg udstillet som gæsteudstiller i ”Sienna”.
Jeg har 3 gange holdt ”Kunst i Pinsen”.Udstillet i Art Danmark Hillerød, Musicon i Roskilde, Morild i Nykøbing S, Galleri Svanen, Statoil, Den Gamle Biograf i Gørlev og Akio i Nykøbing.
Desuden på Havnsø Museumsværft sammen med andre kunstnere fra Havnsø.

Jeg maler det, jeg har lyst til og arbejder fortrinsvis med acryl/collage eller akvarel.
Inspirationen kan komme alle steder fra, og jeg forsøger at gribe den når den er der.
Jeg afprøver forskellige teknikker og temaer i min måde at udtrykke mig på, og derfor er mine værker altid meget varierende og farverige.

Telefon: 50 42 86 02
Email: grete@prl.dk
Web: www.greterostock.dk

Få kørselsvejledning
Udgivet i Kalundborg.