Galleriet

En evig interesse for mennesker. Det allerførste portræt tegnede jeg som 13-årig af min morfar. Det lignede ret godt, selvom han var noget fladtrykt. Men det var både sjovt og fascinerende at fange personligheden. Det har altid været det samme: jeg aser og maser og gør det mørkere. Så bliver det for mørkt, så laver jeg det lysere. Frem og tilbage i en halv evighed. Indtil pludselig, i et enkelt strøg, flytter personligheden ind og portrættet ligner! Derfra er der frit slag til at ændre og køre løs – det bliver ved med at ligne. Mærkeligt.

Nola er New Orleans skytskvinde. Jeg arbejdede sammen med to unge forfattere, der op til Obama-valget rejste rundt i USA, og sendte artikler hjem. Mit job var at male et portræt af de mennesker, de mødte. Men fra New Orleans kom der intet foto, kun en fantastisk stemningsbeskrivelse af byen. Så var jeg på den! Parat til at smide håndklædet i ringen. Vågnede midt om natten og så en fantastisk fuldmåne over markerne. Og kom i tanke om en reklame for jeans, som jeg havde gemt i årevis oppe på loftet. Hun udstrålede bare latter og livsglæde. I løbet af en time var hun der, født på lærredet. Nola. Uden jeans.

Et af de andre portrætter er af Joe, som er professor og halvt sioux indianer – halvt tysk, og høvding for sin stamme. Joe hænger hos en praktiserende læge i Tølløse, og alle folk synes, at de kender ham et eller andet sted fra.

Den sanselige del af tilværelsen er spændende. Fange glæden, humoren, bevægelsen. Det er let at lave noget frygteligt depressivt, men det er der nok af i tilværelsen, også i min – det behøver jeg ikke at skabe mere af.

Særligt i forgyldningerne kan jeg slippe den side løs. Først limes bladmessing på. Hold vejret, ellers flyver det bort. Så ætse med eddike med søm og skruer og blonder og andet godt, som er med til at styre ætsningen. Dyppe i varmt sulfovand, og så vente, mens luften skaber farver og former. Og så er det tid at kigge, og med tusch fange tykke damer, frække unger, sure folk, katte og fugle, skildpadder, elefanter og ugler. Nogle gange skal de vendes og drejes mange gange, førend motivet dukker frem. Andre gange er de der på forhånd.

Olie giver mig kamp til stregen. Der er så meget modstand på. Det må være som at forsøge at svømme i olie! Jeg bliver altid så frustreret over, at jeg ikke aner, hvilken vej jeg skal gå, at det ind imellem går galt med paletkniven og den ryger igennem lærredet! Så må der plaster på bagsiden. Oliebillederne kan tage evigheder om at lave. Men lykkes de, er jeg glad for dem.

Så er det lettere med acryl. Jeg er glad for de monokrome billeder, dvs. at der stort set kun er een farve (med nuancer selvfølgelig) på lærredet, og så en person, et dyr. Ret enkelt. Stor ro og nærvær. Mit sind falder ligesom ind i billedets ro og stilhed. Skildpadden svæver i vandet, uglen glor og der er helt tyst i skoven.

Mit værksted har udsigt over markerne helt til horisonten. Et bedre sted findes ikke.
Velkommen til!

Telefon: 60 13 75 04
Email: amlehrskov@gmail.com

Få kørselsvejledning
Udgivet i Lejre.