BAGHUSET atelier og galleri. Glade farver, flittige pensler og spartler, abstrakte, konkrete og naturalistiske malerier i både store og små formater – det er netop det, der fylder rummet i det kombinerede atelier og galleri. Kunstnerne i BAGHUSET arbejder med forskellige udtryksformer i maleri og stedet fungerer både som atelier og galleri og malerierne adskiller sig væsentligt i både stil og udtryk. I løbet af året har vi udstillinger af forskellige gæstekunstnere, som arbejder i andre materialer f.eks. keramik, metaller, sten mm. Galleriet har åbent hver søndag kl. 13-16 og der vil der være mulighed for dels at se os arbejde og dels at få en snak om de aktuelle værker i udstillingen. Man er altid velkommen til at låne et maleri med hjem på prøve for at vurdere, om det passer ind i den ønskede sammenhæng. Vi kan også kontaktes individuelt for en nærmere aftale om fremvisning af malerier eller ønske om en udstilling og er man en gruppe/kunstforening, der ønsker et specielt arrangement f.eks. sen eftermiddag eller tidlig aften med ”artist-talk” eller lignende, kan dette arrangeres efter ønske. Se mere om BAGHUSETs faste kunstnere på http://www.galleri-baghuset.dk eller på Facebook: Galleri Baghuset. Telefon: 24 64 87 90. E-mail: kirstenadrian@tunenet.dk
Telefon: 24 64 87 90
Email: kirstenadrian@tunenet.dk
Web: http://www.galleri-baghuset.dk