Everdinck Art & Therapy

Karin van Everdinck

Velkommen hos Everdinck Art & Therapy – kunst & kunstterapi.

Jeg er billedkunstner, uddannet kunstterapeut og har malet siden 2008. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening mpf og af Forening af Integrativ Kunstterapi.

I mit lille hus i skovkanten har jeg både værksted og modtager jeg klienter i terapi. Min billedkunst består af akrylmalerier og kollager og mange af mine udtryk er resultater af dyberegående processer. Jeg eksperimenterer med forskellige udtryksformer og materialer.

Jeg har uddannet mig til kunstterapeut, da jeg gerne ville bruge kunsten og den kreative proces på en dybere måde. Kunstterapi er psykoterapi, hvor den skabende/kreative proces er en del af terapien. Mange af mine malerier og kollager er resultat af egne udviklingsprocesser. Oftest optræder der symboler i mine billeder.

I skrivende stund arbejder jeg på færdiggørelse af projektet ”mit sårbare jeg”, en billedserie lavet af psykisk sårbare børn, der har kasseret deres billeder. Jeg har taget dem med hjem og har malet videre på dem, med respekt for de streger og udtryk, der allerede lå i dem. Der er kommet nogle fine og stærke billeder ud af dem, som jeg udstiller i pinsen.

Derudover har jeg lavet en serie A3 kollager ud fra et tema, serien blev til små fortællinger i billedform.

Der vil være masser sanseoplevelser og der er mulighed for at høre mere om kunstterapi og om mine workshops og grupper. Vi byder på kaffe/té eller saft og lidt snacks.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i mit lille hus på Næstvedvej 51 i Sorø. Alle er velkomne.

Telefon: 24 48 04 47
Email: everdinck@gmail.com
Web: www.everdinck.dk

Posted in Sorø.