Zansigruppen

Zansigruppen udstiller overvejende billedkunst og keramik. Zansigruppen har eksisteret i 30 år, med skiftende medlemmer. Kunstnerne repræsenterer forskellige stilarter, og værkerne spænder over abstrakt, figurativt samt non-figurativt.

Medlemmerne arbejder selvstændigt, alene eller under forskellige undervisere, efter eget valg.

Kunstnerne kommer fortrinsvist fra Slagelse Kommune, og lige nu er vi 8 aktive medlemmer, og har plads til flere. Hvis du er interesseret, så kontakt os på udstillingen, eller formand Lonni Åxman, telefon 58371145, eller mobil 26171145. email: lonniaax@gmail.com

Email: ischmidt@mail.tele.dk

Silja Salmistu

Velkommen til mit atelier i Slagelse østby. Oplev mine
naturalistisk-impressionistiske malerier i pastel, olie og akvarel samt farveblyantstegninger.

Jeg er født og opvokset i Estland, hvor jeg blev uddannet til designer-dekoratør fra kunstskolen, og senere som kunstmaler fra Kunstuniversitet. Uddannelsen har jeg suppleret med malestudier ved et privat studio samt kunstlinje-ophold på Højskolen på Samsø. Jeg har udstillet siden 1987.

Som selvstændig har jeg arbejdet som designer, billedkunstner og har dertil undervist kommende kunstnere både på universitet og privat.

I 2002 kom jeg til Danmark og stiftede familie. Mit kunstnerliv blev sat på standby, indtil jeg i 2015 begyndte at male igen. I mellemtiden modtog jeg undervisning i smykkedesign og kan præsentere en række unikasmykker i originalt design i forskellige teknikker og materialer.

I mine malerier forsøger jeg at skildre hverdagens poesi og stille ro. Jeg behøver ikke rejse til fantasiens verden for at finde skønheden. Jeg ser den -og vil vise til dig – lige her, i blomster, i naturen, i de simple ting, der omgiver vores hverdag. Med sin stumme tilværelse fortæller de om vores liv. Jeg bestræber mig på at puste liv i billedrummet, at gøre de livløse ting levende. Jeg observerer, hvordan farverne dannes af lys og påvirker hinanden i øjet.

For det meste arbejder jeg direkte fra naturen/opstillingen, i umiddelbar kontakt med mit motiv for at fange flest mulig farvenuancer et par menneskeøje er i stand til.

Mit foretrukne media på nuværende tidspunkt er tørpastel. I 2016 var jeg en af de heldige vindere af det amerikanske Pastel Journals årlige konkurrence.

Jeg arbejder også i olie, akvarel og farveblyanter.

Jeg glæder mig til at byde alle velkommen i mit atelier i pinsen.

Silja Salmistu

Telefon: 30 42 21 67
Email: salmik@salmik.com
Web: www.salmistu.dk

Det Gamle Rådhus

Billedkunstnerne Suse Hartung og Jan Hanzen udstiller malerier, tegninger, collage og mixed media. Titlen på deres udstilling hedder ”Giv Mig En Lys Øl!”

Suse Hartung inddrager tusch tegning og illustration i sit figurative maleri, hvor motiverne primært er dyr, der indgår i surrealistiske tableauer. Suse Hartung er uddannet tekstildesigner på Danmarks Designskole i København.
Har talrige kunstudstillinger bag sig.

Jan Hanzen laver POP ART, hvor malerier, tegneserier, collage og musik støder sammen i et visuelt Mash Up. Jan Hanzen har gået på det Fynske Kunstakademi i Odense og diverse kunstskoler. Har været på censurerede kunstudstillinger. Er medlem af kunstnerlavet KIT i Skælskør.

Telefon: 22 53 44 47
Email: info@janhanzen.dk

Hashøjgruppen

Hashøjgruppen har i mange år holdt påskeudstilling på Falkensteen Gods og deltaget i Hashøjdagen samme sted. Gruppen har højst bestået af 18 kunstnere, som arbejder i mange forskellige materialer og genrer: olie-, akryl- og akvarelmaleri, grafik, collage, foto, digitale kompositioner, glas, keramik, stof og tråd, pileflet og træ.

På trods af de mange forskellige teknikker og forskellige genrer og spredning inden for eksperimenterende og naturalistisk kunst, lykkes det at komponere gode, alsidige og inspirerende udstillinger.

Hashøjgruppen er en forening med vedtægter, bestyrelse og generalforsamling. Her bliver nye ansøgere vurderet. I alle årene har gruppen velvilligt fået tilskud fra Slagelse Kommune.

Web: www.hashoejkunstgruppe.dk

NR 7

Vivi Steensberg & Anne Byberg
Atelier og have med Anne Bybergs keramiske skulpturer, bygget op i hånden i rødler med mangan, og Vivis fabulerende malerier og originale tegninger, der er små historier fortalt med tuschpen og gouache. Vi glæder os til at se jer.

Vivi Steensberg: Jeg sætter som regel fokus på det positive i tilværelsen i mine malerier. Jeg maler små udsnit af historier, inspireret først og fremmest af de mennesker der er omkring mig, men også naturen, stranden, fiskene, fuglene giver mig inspiration.

Anne Byberg: Det er mit håb og min intention, at jeg ved hjælp af formen og linjerne i mine skulpturer, er i stand til at fastholde en følelse, der sætter tanker og associationer i gang hos iagttageren.

Telefon: 21 56 47 38
Email: vivi.s@stofanet.dk
Web: www.vivisteensberg.com

Det Lille Glashus

Sussi Berger Lægg
Glaskunst fra hjertet
Jeg fremstiller glaskunst med koldglas-metoden og min inspiration kommer ofte fra naturen, hverdagens gøremål og menneskene omkring mig.

Jeg bruger mange farver og laver for eksempel billeder, skåle, fade, lysestager og meget andet.

Telefon: 42 66 89 03
Email: detlilleglashus@gmail.com
Web: www.det-lille-glashus.dk

Galleri Hvitnov

Susanne og Christian Hvitnov
I Galleri Hvitnov kan man opleve farveglade malerier, smuk træhåndværk samt spændende keramik.

Galleriet er åbent fra april til ultimo oktober, og har åbent i weekends eller efter aftale.

Telefon: 58 50 61 00/ 23 29 61 05
Email: psnypost@gmail.com
Web: www.galleri-hvitnov.dk

Maria Hus

Mariann Liv Thomsen
Velkommen i mit atelier midt i haven, hvor jeg har naturen og freden omkring mig.

Igennem det sidste år har jeg malet mange nye billeder i flydende akryl (pouring acryl). Jeg er inspireret af naturen, men også af det spontane udtryk, og maler intuitivt.

Jeg ved sjældent, hvad maleriet ender med og lader mig føre af processen og farverne, så det er op til beskueren at gå på opdagelse i mine malerier.
Haven er også åben for besøg.

Telefon: 51 31 58 71
Web: www.maria-hus.dk