Ole Werner Munck

Velkommen til mit atelier. I mit atelier vil I kunne se maleri, skulptur, glaskunst og grafiske tryk. Jeg har fortsat stor glæde ved at udvikle og eksperimentere med forskellige materialer og arbejde med et tematisk indhold i mine malerier og udstillinger. I kan for eksempel se en del af “The Cave”, et lukket malerum opbygget af 10 store malelærreder, der blev bemalet mens Coronaen drev ind over landet. Yderligere har jeg netop nu en udstilling med titlen “He, She & Me”, bestående af malerier, foto og træskulpturer i “Galleri Wärme” i København (bag ved Tivoli).

Telefon: 61 66 66 91
Email: mail@olewernermunck.dk
Web: http://www.olewernermunck.dk

Mosekonen

Kunst i Pinsen, Viby Sj. Deltagere: Birthe Jeppesen: Stenfigurer og fugle monteret med kobber, pileflet og tasker i forskellige materialer. Sean S Hughes: Håndlavet og drejet keramik i porcelænsler. Peder Karlsen: Stensliber både rav, natur- og smykkesten og graverer i ben Hanne Hammerum: Smykker i forskellige materialer, håndlavede og støbte emner i porcelænsler. Beskrivelse: Vi er nogle medlemmer fra Kreativt Værksted, Roskilde, der i år har valgt at vise et bredt udvalg af kunst i en meget spændende have, hvor finurligheder og kreativiteten har fået frit spil. Haven vil i pinsen bl.a. vise en mangfoldighed af keramik, pileflet, smykker m.v. Vi har fået lov til at udstille i BJ´s have. Her kan man især se, at et kreativt sind ikke lader sig begrænse men lader sig udfolder i nye fantastiske kunstværker. Her er tusindvis af hulsten, figurer, pileflet m.v. inkorporeret i den storladne natur som besøges af mangfoldige fuglearter. Kreativt Værksted holder til i Roskilde og har eksisteret i ca. 30 år. Aldersmæssigt er der stort udsving fra 18-90 år, men alle hjælper hinanden og samles kl. 18, hvor man spiser sin medbragt mad, får en kop kaffe eller bare snakker. Der er mulighed for at arbejde med ler, stenslibning, træ og smykker. Se mere info på http://www.kreativtværksted.dk eller kom og få en snak her i pinsen hos ”Mosekonen”.

Telefon: 30244209 og 20428220
Email: mosekonenviby@live.dk og h.s.hammerum@mail.dk

Ida Kerstin Israelsen

Mine billeder afspejler min hverdag, indtryk fra mine rejser i Island og min store lidenskab for den islandske hest og den islandske natur. Det er ikke det eksakte motiv, der afspejles i mine billeder, men mere den stemning og de indtryk jeg har taget med mig fra det pågældende sted. Mine billeder er fremstillet i uld som er perfekt til at forme de dejlige heste, bjerge, himlen og ja, alt hvad der inspirerer mig og pirrer min fantasi, når jeg bevæger mig rundt i naturen. Mine billeder har igennem de seneste år været udstillet i Danmark og i Island, men når jeg ikke udstiller, hænger billederne i mit lille hjemmegalleri, som kan besøges efter aftale. (mobil: 21943509). I det sidste års tid er jeg også begyndt at arbejde med skulpturer i keramik. Du er også altid velkommen på min hjemmeside http://www.idaprivat.dk

Telefon: 21 94 35 09
Email: ida@idaprivat.dk
Web: http://www.idaprivat.dk

Art by Kate Piil

Et kvarters kørsel fra Roskilde finder du Galleri ArtRoom. I gårdens staldbygning, et 160 kvm2 stort råt rum, huser 10 meget forskellige kunstnere. Ud over det, er der anlagt en skulptursti rundt på gårdens jorde og en skøn have, der også er et besøg værd. Kom og nyd en kop god kaffe, et glas koldt vin, den fantastiske atmosfære og de mange smukke kunstværker. Det er børne- og handicapvenligt. Hunde er også velkommen, blot de er i snor, også på ude arealerne.
Kunstnerne du kan møde er: Kate Piil, Barbara Bakaos, Nanna Thorhauge, Tia Nielsen, Lisbeth Neel Nymand, Helge Voldbjerg, Eva Flinch, Alan Hauge, Caroline Scheibel, og Erik Ditlevsen.

Se mere på:

http://www.artbykatepiil.dk 

http://www.bakaos.dk

http://www.jegler.dk

http://www.tianielsen.com

http://www.lisbethnymand.dk

http://www.voldbjerg.dk

http://www.eva.gjedde.com 

http://www.alans.dk 

http://www.behance.net/scheibel

Telefon: 25 21 84 42
Email: artkatepiil@gmail.com
Web: http://www.artbykatepiil.dk

Annika Thue Jensen

Med mine værker ønsker jeg at skabe åbne visuelle fortællinger, som frit kan tolkes af beskueren og som kan inspirere deres individuelle kreativitet. Både børn og voksne kan gå på opdagelse i mine universer og det glæder mig at høre, at værkerne afkodes og tolkes forskelligt, da de ofte er delvist figurative og delvist abstrakte. Jeg laver bl.a. abstrakte optiske illusioner, hvor der skabes rummelighed samt udtryksfulde realistiske portrætter, der nærmer sig beskueren. Jeg er særlig glad for at arbejde med pastelkridt, grafitpulver, oliemaling og tynde sorte fineliners (blæk). Vægmalerier og bestillingsarbejde er også noget jeg tilbyder. I marts malede jeg en 13 meter lang væg for Odsherred Teater i deres Teaterpassage i Nykøbing Sj. Gågade. Derudover underviser jeg i tegning og maling. Hvis I ønsker at se flere af mine værker eller videoer, hvor jeg tegner/maler, er I velkommen til at tjekke min Instagram: http://www.instagram.com/annikatj_art/?hl=da Facebook: http://www.facebook.com/annikatj Hjemmeside: annikathuejensen.dk/

Telefon: 28 70 21 44
Email: Annika-t-j@hotmail.com
Web: http://www.annikathuejensen.dk

Annette Iversen

Jeg startede med at male for ca. 26 år siden og det er det bedste, jeg har gjort. Jeg er autodidakt og har suppleret med kurser både i Danmark og i udlandet, hvilket jeg stadig gør brug af, da jeg er nysgerrig af natur og elsker at blive udfordret og lære nye teknikker. Det betyder, at mine motiver spænder vidt lige fra det meget kulørte abstrakt til de – til tider – rolige naturmotiver. Du vil derfor opleve klassiske portrætter, kulørte abstrakte motiver, dyre- og fugleliv, måske lidt humor og ikke mindst mine strandmotiver.

Telefon: 20 96 64 28
Email: aiversen@privat.dk
Web: Instagram artbymeai

Anders Deleuran

Når jeg tegner, maler, skriver eller spiller teater, er jeg altid opsat på at fortælle den gode historie. I mange år arbejdede jeg hovedsageligt med oliemaleri og collage, før jeg kastede mig over tuschtegningen.

Den rene sorte tuschtegning holdt mig på afstand, da min far var en mester på det felt. Og den eneste gang, jeg i min barndom har forsøgt mig med det, var, da jeg skulle tegne bølger i min fars tegneserie Mikkeline på Skattejagt.

I forbindelse med Kunst i Pinsen, har jeg valgt at udstille mine farvelagte tuschtegninger. Som er tegnet med forskellige tykkelser filtpenne, farvelagt på computer og printet på kunstnerpapir.

For mig er kunsten en måde, jeg udtrykker mig på og jeg startede med historien fortalt gennem teater. Og da jeg så voksede op og begyndte at læse til lærer, gik det op for mig, at jeg altid har tegnet og malet og udtrykt mig på den måde.

Også fordi min farfar var kunstmaler og min farmor tegnede klistermærker og lavede collage.

De seneste tre år har jeg så tegnet op mod 1000 tuschtegninger, ligesom jeg gennem tiden er kommet forbi i hvert fald 400 malerier.

For mig er farven og formen vigtig, men vigtigst er historien.

Og så kalder jeg mig mester over skyggerne, fordi jeg gerne tilføjer eller sletter en. Hvis det er min følelse, at det gør billedet bedre.

Telefon: 25 33 83 09
Email: andersdeleuran@gmail.com
Web: http://www.andes-galleri.com / Instagram: andes_galleri

MarieB

KUNST MED UDSYN OG SMAG Grafik og fedsten i Restaurant Pipers hus i Roskilde. For et par år siden, da jeg fik muligheden for at udstille i det inspirerende bindingsværkshus i toppen af Byparken, stillede jeg mig i kø. Besøg restaurant Pipers Hus i pinsen. Nyd en dejlig frokost, mens du ser Marie Berthelsens finurlige fedtstensfigurer og grafiske værker. Akvatinter og linoleumstryk, som forestiller alt fra oplevelser i junglen til træer i mange afskygninger. Det var fedtstensarbejdet i Kunstsmedjen på Musicon, der fik mig til at tro på mine hænders skaberevne. Det er meditativt og intuitivt arbejde og så skal der nogen gange slås til Søren. Den vekselvirkning passer til mit temperament. Kvinde og mand på samme tid. Da jeg var ung tog jeg en læreruddannelse og valgte formning og biologi som linjefag. Mine to inspirerende lærere i formning var begge grafikere, så jeg lærte allerede dengang den svære teknik: akvatinte. Jeg fik dog aldrig fik brugt teknikken, da jeg var skolelærer i syv år, og syrebade kræver helt særligt udsugningsudstyr og faktisk ikke egner sig til folkeskolen. I 2017 tog jeg mit første 2 ugers ophold i grafik på Kunsthøjskolen i Holbæk og så fik jeg seriøst gang i mine hænder igen. I starten var det figurative tryk jeg lavede – altid med et træ i fokus eller i udkanten. Drømmesyn og virkelige oplevelser i junglen, nærbilleder af bladstrukturer eller stammen. Fascination af naturen ligger lige til højrebenet. Mit andet linjefag var biologi. Siden har jeg udforsket flerfarvede linoleumstryk og på det sidste er jeg blevet bidt af gelé trykketeknikken. Det er leg fra ende til anden. Om mig Har arbejdet på Roskilde Festival og i Roskilde Kommune, og er nu udøvende billedkunstner og til dagligt en af de TIFUGLEPÅTAGET i Byens hus i Roskilde. Fællesskabet består af professionelle dramatikere, forfattere, visuelle historiefortællere, designere og scenografer, fundraisere samt kulturmagere, som bor eller har praksis i Roskilde. Se mere på http://www.tifuglepåtaget.dk. Jeg har deltaget i den censurerede udstilling i Palæfløjen i 2021.Udstillet i Kunstsmedjen og Formhuset på Musicon i 2022.

Telefon: 20 64 64 56
Email: annmari.berthelsen@gmail.com
Web: http://www.tifuglepåtaget.dk

Kirsten Lyhne

Kirsten Lyhne arbejder med mange forskellige teknikker inden for grafik. Nogle tryk er enkle og umiddelbart aflæselige, andre må du gå mere på opdagelse i. Foruden de grafiske tryk, arbejder Kirsten Lyhne med bronzestøbninger og undersøger for tiden muligheder og effekter af indfarvet kaffegrums i malerier.

Telefon: 20 35 74 61
Email: info@kirstenlyhne.dk
Web: http://www.kirstenlyhne.dk

Kaj Nielsen – Inge Smith Hansen

Vi er to udøvende kunstnere, som arbejder i forskellige materialer. Inden for kunstens verden arbejder vi bl.a. med olie, akryl, naturmaterialer og genbrugsmaterialer. Inge har arbejdet med kunst i mere end 50 år. Hun er uddannet keramiker og er blevet undervist i maleri og tegning af OTTO FRELLO. I Inges skulpturer indgår der glas, skrot og naturmaterialer. Hun laver også skrotsmykker. Kaj er uddannet bygningsmaler og dekorationsmaler og har undervist på malerskolerne i Sønderborg, Vejle, i Grønland og TEC med stor inspiration af OTTO FRELLO. Vi udstiller ofte sammen, men også hver for sig.

Telefon: 61 85 11 76 eller 20 23 57 02
Email: ujuut@os.dk eller ingeskunst@gmail.com
Web: http://www.Kajnielsen.dk eller http://www.ingeskunst.dk