Galleri Mesch Art

Galleri Mesch Art – Malerier af billedkunstner Mette Schantz Nissen.

Billedkunst med klare farver og sanselighed med aftryk fra naturen. Nogle af værkerne er malet som mosaikker i lag af runde cirkler. Alle cirkler er malet i hånden. Hermed dannes motiver, både abstrakte og mere figurative. Alle med klare farver og ofte er naturen inspirationskilden. 

Cirkelmalerierne kunne minde om bokeh lyset i fotografier. Fotografer vil kende udtrykket bokeh, som er den effekt, man kan skabe ved at åbne blænden på kameraet.  boke, betyder sløret og uklar og er de dele i et fotografi, som ikke er i fokus – lysets bliver samlet i prikker/cirkler.

Malerierne er malet på kvalitets lærreder og farverne er akryl, som får en mat klar lak for at bevare billedets klare farver i mange år frem.

Mette arbejder også som indretningsarkitekt og hjælper gerne ved bestilte værker med at finde farver og størrelse på maleriet, så det passer ind i dit hjem.

Besøg Galleri Mesch Art i Ringsted – mandage og søndage eller på webshoppen, hvor du også kan købe plakater, store og små værker.

Telefon: 71 90 98 02
Email: artbymesch@gmail.com
Web: http://www.mesch-art.dk

Thomas Kolding

”Når jeg tænker på dine værker samlet, er de fulde af smerte, kærlighed, had, nærvær, urkraft, kropslighed og en underlig blanding af livslede fyldt med håb om noget bedre”.

Sådan har én af mine kunder skrevet til mig – for et par år siden.

Siden er humoren kommet til i mine værker, da jeg er i besiddelse af stor idérigdom og til stadighed nysgerrig efter at udforske billedkunstens muligheder og grænser.
Jeg søger at afdække, eksponere og fortælle historier om menneskelige drifter og konflikter.

Historien er det centrale for mig, men ikke en færdig historie, for menneskets historie er aldrig færdig.

Jeg er optaget af menneskers møde med sig selv og andre.
Evigheden sat over for timeligheden er også et tema jeg arbejder med i mine værker.

Det der passerer, det flygtige, rejsen. Både i form af toget der farer af sted, mennesker der skal fra A til B, den flygtige skjulte kærlighed (der kan dyrkes i undergrunden), passion, lidenskab, liderlighed, begær og behov. Alt sammen krydret med et stænk af følelsen af at vi står på kanten af timeligheden og ser ned i evigheden.

Det gør at værkerne, lever og er dynamiske i sit udtryk. Der er altid mere at sige – om vi vil. Ligesom der er med livet. Altid et ”mere”…

Telefon: 26 19 97 60 – 25 51 78 26
Email: art@thomaskolding.com
Web: http://www.thomaskolding.dk

Birgitte Ottosen

Billedkunsten har altid været en vigtig del af min tilværelse. Det meste af mit professionelle liv har jeg arbejdet som uddannet billedkunstlærer og kunstformidler. For 15 år siden tog jeg på Thorstedlund Kunsthøjskole i halvandet år. Siden har jeg arbejdet som billedkunstner.

De seneste år har jeg været tilknyttet Ringsted Galleriet, hvor jeg modtog betydningsfuld inspiration og vejledning af Maria Nicolaisen.
Når jeg maler, bruger jeg ofte musikken for at komme i flow – og i en tilstand af selvforglemmelse. I mine billeder søger jeg at begribe Skaberværket i det nære: Helheder. Fragmenter. Kontraster. Rytmer. Bevægelser. Gentagelser. Sårbarhed. Forgængelighed. Poesi.

Telefon: 28 92 01 28
Email: birgotte@gmail.com
Web: http://www.birgitteottosen.dk

Atelieret-i-Jystrup

Atelieret-i-Jystrup har til huse i det gamle mejeri i Jystrup. Her befinder sig en lille eklektisk samling af fem kunstnere og kunsthåndværkere. Vi er multikunstnere, keramiker og billedkunstnere. Vi tilbyder en alsidig kunstoplevelse. Vi har en have, hvor man kan nyde sin medbragte mad og drikke.

Vi har åbent hver onsdag fra 12:00 til 17:00 eller, efter aftale. Vi kan kontaktes via mail, Instagram og hjemmeside http://www.atelieret-i-jystrup.dk.

Selve Mejeriet i Jystrup rummer flere funktioner. Her i blandt et kontorfællesskab og syv kreative pladser.

Vi er for øjeblikket fem kreative kunstnere som i fællesskab inspirerer hinanden i det daglige.

Vi er:
Marianne Kampmann, Jystrup Keramik.

Arbejder i stentøj, porcelæner, raku og lertøj. Andre materialer er også i spil-/samspil med forskellige materialer. Smukker, drivtømmer, akrylmalerier, papirklip, kopper, vaser og brugskunst.

Anne Catton, AC Keramik.
Arbejder i stentøj. Her er det de naturlige rolige farver. Med et rustikt look laver Anne kopper, tallerkner, krus, vaser, kander og skåle.

Danni Haslund er en meget alsidig og dygtig kunsthåndværker. Han laver mange spændende ting bl.a. kunst på akrylplader, spraykunst, upcycling af vaser og skåle, og spraykunst på møbler.

Roxana, avokadofunnyface.

Laver kunst på spændende materialer. Så som gamle vinylplader, avokadosten, strandsten, upcycling af brugsgenstande og hvad der nu lige falder hende ind at bruge. Hendes stil er meget farverige figurer, som springer frem med et humoristisk udtryk. Roxana er detaljekunstner, der med en lille pensel kæler for de små fine detaljer.

Telefon: 51 51 98 91
Web: http://www.atelieret-i-jystrup.dk

Vivi Sikker Hansen

Velkommen til mit hjem og atelier, hvor man kan opleve mange af mine malerier. Jeg har tegnet og malet hele livet og jeg har prøvet mange forskellige medier. I 2007 begyndte jeg at male med akrylmaling. Jeg maler både abstrakt og figurativt. Jeg nyder at arbejde med forskellige stilarter og metoder. I 2021 begyndte jeg at lave pouring art, som gav mig et boost til mit kreative flow. Det er meget impulsivt og uforudsigeligt og derfor supersjovt.

Jeg har altid haft fokus på farverne, det er dem der gør mig glad og jeg håber, at minde malerier bringer glæde, hvor de kommer frem.

Telefon: 60 17 42 39
Email: vivisikker@hotmail.com
Web: http://www.vivisikker.dk

Villa Grande

I Villa Grande bor og arbejder den autodidakte kunstner Lars Ellis Grandetoft, som i øvrigt også er tilknyttet Galleri Frem. I sine værker fremstår en intensitet, en direkte konfrontation og alvor, samt lidenskab, som fanger en i sit eget univers.

Telefon: 30 53 36 16
Email: Legra666@gmail.com

Alice´s Kunst, Atelier Alice

Velkommen i mit atelier, hvor jeg meget gerne vil fortælle mere om mine værker og arbejdsprocessen bag. Du er også meget velkommen med din madpakke ude i vores store haveanlæg

Velkommen i mit atelier, hvor jeg meget gerne vil fortælle mere om mine værker og arbejdsprocessen bag. Du er også meget velkommen med din madpakke ude i vores store haveanlæg og oppe i huset på højen. I mit atelier bydes der på kaffe og te. Jeg udlodder dagligt et Art Money værk blandt de besøgende. Man er altid velkommen til at besøge mit atelier efter aftale. Et foredrag med fremvisning af værker er også en mulighed – At rejse er at male, tegne og se.

Alice Rosendal fortæller om sin kunst:
Vinterens rejse rundt i Mexico har sammen med Tape Art inspireret mig til nye værker med nye medier. Jeg deltog i Kunstnernes Censurerede Sommerudstilling KS03 med to grafiske værker. Også her er naturens former, farver og lys der er den direkte inspiration til mine billeder. Motiverne finder jeg både i ind- og udland. Jeg arbejder ofte ude – tæt på de afbildede motiver. Den nære kreative kontakt med naturen fylder mig med en glæde ved livet, som jeg forsøger at spejle i mine billeder og skitser. Jeg arbejder med skulptur i gips, olie på lærred, pastelkridt på papir og især grafikken med stor lidenskab.

Jeg har udstillet mange steder i årenes løb, både solo og i grupper med andre kunstnere i DK og udlandet. Størst var min udstilling i Galeria Oscar Román i Mexico City i 2008 i anledning af Dronning Margrethes besøg. Med Art Money har jeg bl.a. udstillet i New York, Berlin, Torshavn, Paris og Skagen i år.

og oppe i huset på højen. I mit atelier bydes der på kaffe og te. Jeg udlodder dagligt et Art Money værk blandt de besøgende. Man er altid velkommen til at besøge mit atelier efter aftale. Et foredrag med fremvisning af værker er også en mulighed – At rejse er at male, tegne og se.

Alice Rosendal fortæller om sin kunst:
Vinterens rejse rundt i Mexico har sammen med Tape Art inspireret mig til nye værker med nye medier.

Jeg deltog i Kunstnernes Censurerede Sommerudstilling KS03 med to grafiske værker. Også her er naturens former, farver og lys der er den direkte inspiration til mine billeder. Motiverne finder jeg både i ind- og udland. Jeg arbejder ofte ude – tæt på de afbildede motiver. Den nære kreative kontakt med naturen fylder mig med en glæde ved livet, som jeg forsøger at spejle i mine billeder og skitser. Jeg arbejder med skulptur i gips, olie på lærred, pastelkridt på papir og især grafikken med stor lidenskab.

Jeg har udstillet mange steder i årenes løb, både solo og i grupper med andre kunstnere i DK og udlandet. Størst var min udstilling i Galeria Oscar Román i Mexico City i 2008 i anledning af Dronning Margrethes besøg. Med Art Money har jeg bl.a. udstillet i New York, Berlin, Torshavn og senere i år i Paris.

Telefon: 57 60 00 16 Mob. 40 16 87 16
Email: info@aliceskunst.dk
Web: http://www.aliceskunst.dk

Galleri LAW

Mit navn er Lone, og er kunstneren bag Galleri LAW. Jeg har altid været optaget af, at arbejde med kunstneriske udtryksformer, æstetik og fortællingen der ligger bag – for beskueren af kunsten. Efter en lang karriere, hvor jeg ofte har bevæget mig i kunstfeltet for børn; har jeg nu arbejdet i flere år som kunstmaler på fuld tid. Dette fra mit galleri i Ringsted. Jeg laver bestillingsopgaver til privatpersoner, firmaer og dagtilbud/skoler. Maler vægge, beton, lærreder, træ, sten etc.

Lidt om min kunst og intentionen bag:

Kraftfulde farver, en naivistisk men lige så ofte naturalistisk streg. Fantasien byder op til egen tankevirksomhed, fortælling og fortolkning. Jeg maler positive værker, med intentionen om at skabe glæde og energi.
Hvert enkelt værk er unikt og skabt fra et kunstnerisk hjerte og sind. Visse værker har jeg arbejdet på i timevis, med detaljer som øjnene finder med tiden. Jeg arbejder autentisk, med humor, nordisk natur, varme og fantasi. At skabe nysgerrighed på livet, er en stor drivkraft for mig.

Vil du gerne have min kunst hjem til dig – så kontakt mig på 21 81 65 07 eller kig forbi Ægirsvej 4, 4100 Ringsted.

Telefon: 21 81 65 07
Email: aloure81@gmail.com
Web: gallerilaw.123hjemmeside.dk/

Karen Brinck

Mindre skulpturer I bronze og større I fiberbeton på sokler af natursten. Alt er vejrbestandigt og tåler frost uden at gå i stykker. Malerier i olie og akryl. Abstrakte og figurative. Alt er udstillet i mit hjem, mit værksted og min skønne skovhave. Jeg arbejder med skulpturer alle udstillingsdagene og der er mulighed for, at komme først på listen til mine kurser.

Telefon: 22 17 74 14
Email: karen.b.clausen@gmail.com
Web: http://www.karenbrinck.dk

Ringsted Galleriet

Med udstilling 3 spænder vi buen, og kredser om den kultiverede natur både konkret og motivisk. Vi ønsker med de inviterede kunstnere, at kigge på landbruget via æstetiske optik med lige dele humor og alvor. Hos Martinsen er landskabsmaleri, ikke den perfekte illusion, men søger derimod at være dét det er: Et landskabsmaleri, der kan aflæses som en raffineret karikatur på sin genre, derudver viser Martinsen også et processuelt lerkar, der ændrer karakter i forlængelse af udstillingsperioden. Videre i bondegårdsæstetikken ser vi har Frang både et stærkt forenklet bondegårds idyl, som vi kender det fra de første puslespil til tumlinger der skal øve finmotorikken. Frangs værker er både skulptur og maleri. En mere en-til-en skulpturel-tilgang, ses hos tredje udstiller Siska Katrine Jørgensen, der har støbt et traktor-fragment og traktorspor i et lettere uvant materiale, der både peger på natur og kultur.

Jørgensens, Frang og Martinsens værker spiller på både den trygge genkendelighed og twister selvsamme genkendelighed ud i et nyt territorium af humor og alvor.

Telefon: 42 20 11 11
Email: ringstedgalleriet.contact@gmail.com 
Web: http://www.ringstedgalleriet.dk