Rikke Breindahl Knudsen

Mit navn er Rikke Breindahl Knudsen. Jeg er født i 1970 og bor i Viskinge,
sammen med min mand og tre store børn.

Jeg holder utrolig meget af at færdes i naturen, og den kreative leg med
mange forskellige materialer har altid været en stor del af mit liv. Gennem
årene er interessen for drivtømmer, kombineret med glas og sten vokset. De
enkelte stykker drivtømmer eller sten vendes og drejes i hænderne, både på
stranden og herhjemme i mit lille værkstedsgalleri. Pludselig dukker små
finurligheder op, som blot har ventet på at nogen fik øje på dem.
Derudover leger jeg indimellem i et glasværksted, hvor ideer bliver til
virkelighed.

Jeg kombinerer gerne det rå med noget fint, for på den måde at tydeliggøre
kontrasterne, og samtidig få et rustikt udtryk frem, der fortsat har noget
lethed i sig.

Derudover synes jeg, det er sjovt at lege med ord, og det er efterhånden
blevet til adskillige digte, hvoraf flere er illustreret og trykt som
plakater og kort. I efteråret 2017 udgav jeg en digtsamling: ’At sætte spor
– en leg med drivtømmer, glas, sten og ord’ – en bog med egne digte og
illustrationer.

Jeg har bl.a. udstillet i kunstforeninger, på cafeer, gallerier, sognegårde
og Hospicegården i Dianalund. Derudover har jeg holdt flere foredrag.
Jeg har mit eget lille Værkstedsgalleri i Viskinge, hvor jeg har åbent hver
onsdag kl. 16-18 og ellers efter aftale.

Telefon: 51 92 58 29
Email: mail@rikkebreindahl.dk
Web: www.rikkebreindahl.dk

Få kørselsvejledning

Bispegården

Bispegården er en gammel bygning fra 1400-tallet, som er ombygget til et
kunstudstillingssted med nænsom hånd. Bygningen er fredet og så meget som
muligt af de gamle vægge og gulve er bevaret.
Stedet er et fantastisk udstillingssted, hvor “bygningen klæ`r kunsten og
kunsten klæ`r bygningen”.
Der er tre etager, som kan bruges til udstillinger, men stueplanet er mest
brugt. Rummene er af meget forskellig karakter og størrelse, men alle rum er
gode til billedkunst, keramik og anden kunst.
Kunstforeningen forsøger at få kendte navne til at udstille og sidste år
var både Thomas Kluge, Maja Lisa Engelhardt, Bodil Manz og Ole Lejbach
udstillere. I de tidligere år har Arne Haugen Sørensen, Bentemarie
Kjeldbæk, Börjesson og mange andre.
Udstillerne i pinsen 2020 er Doron Silberberg.

Telefon: 20 21 17 69
Email: bispegaarden@bispegaarden.dk
Web: www.bispegaarden.dk

Få kørselsvejledning