Lisbeth Møller og Birgitte Nybo

LISBETH MØLLER
Jeg har malet de seneste 10 år, og gennem årene studeret hos forskellige kunstnere.
Jeg arbejder med farver og former på lærredet; det er min intuition der styrer processen, og som udgangspunkt er mine billeder nonfigurative. Jeg søger ikke det bevidst genkendelige i mit udtryk. Det er farvernes rytme, der skaber formerne og perspektivet.
Jeg tager ikke udgangspunkt i figurative motiver, men i mit arbejde med farverne, dukker der ofte konturerne af et svævende landskab op. Min brug af penselteknik og spartelteknik, hvor jeg anvender meget tynde farvelag gør, at man føler sig draget ind i et drømmende landskab, der næsten er i fokus.

BIRGITTE NYBO
Jeg har malet i godt 10 år og har løbende modtaget undervisning af forskellige malere. Jeg bliver selv meget inspireret af se på billeder af kunstnere fra begyndelsen af det 20.århundrede og forsøger derfra at udvikle mit egen udtryk.
Jeg er optaget af arbejdet med farvesammensætninger og af dynamikken på lærredet. Jeg arbejder intuitivt og eksperimenterende med mine billeder, og jeg forsøger at fordybe mig i processen. Jeg arbejder nonfigurativt og undlader bevidst at lade mig styre af genkendelige former og figurer. På trods af dette oplever jeg ofte, at andre finder motiver eller landskaber i mine billeder.

Telefon: 61 77 48 64
Email: levilivet@gmail.com

Line Højmann

Jeg er KUNSTNER med stort K. Jeg lever og ånder for det kunstneriske udtryk. Om det er maleriet, tegningen eller skriveriet. Det er vigtigt for mig at leve i det skabende rum. Kreativiteten er min gave og samtidig min afhængighed.
Jeg har malet og udstillet siden 2003 – dette er min primære udtryksform.
Jeg gør det desuden i vægillustration, illustrationer til bøger og magasiner, og andre bestillingsarbejder, ligesom jeg arbejder som freelance billedkunstunderviser.

Maleriet
Jeg arbejder både i det abstrakte, grafisk abstrakte og figurative felt. En fællesnævner er paletten. Mine malerier er koloristiske. Jeg arbejder med farvernes indbyrdes samspil og modspil – og væver dem sammen til en smuk fortælling.
Mange malerier malet den senere tid rummer landskabslignende grafiske kompositioner med et strejf af barnagtighed.
De trækker spor med sig fra barndommens verden, er legende i deres form med gigantiske regndråber, øjne, der græder, trekantede bjergtoppe, og skygger, der falder efter tilfældighedens principper. Kompositioner der vækker fantasien og det indre barn.
Ja, Jeg maler udsigten fra mit øjes altan: naturen, det enestående rum, vi alle er omgivet af. Jeg er fascineret af naturens skønhed og kræfter. Det, at vi er omgivet af noget, vi ikke sådan lige har kontrol over. Det, at vi kun kan se så langt øjet rækker.
Maleriet og naturen er som en uudtømmelig kilde med uendelige perspektiver, der kan indfanges hele livet.
Se mere til min kunstverden her: www.pieceofpaint.dk
Det vil glæde mig hvis du har lyst til at kigge forbi mit nybyggede atelier på din kunstrute i Pinsen, som har til huse på min privatadresse, Nørrevang 13, 4300 Holbæk.

Telefon: 40 21 65 57
Email: line2kunst@hotmail.com
Web: www.pieceofpaint.dk

Den Lille Gårdbutik

Mette Toftemark Søyland
Jeg hedder Mette Toftemark Søyland og er 46 år.
Jeg har filtet i min fritid i de sidste 20 år. Jeg har specialiseret mig i sjove figurer,- alle unikke med deres helt eget udtryk. Nogle dage er det forelskede par, andre dage er det en træt pædagog, som træder ud af ulden,- dét er det fascinerende med filtning,- man ved aldrig, hvad det ender med at blive.
Jeg bor på en gammel nedlagt pibefabrik sammen med min skønne familie og mine dejlige dyr. Udover en masse katte (12 styk),så har jeg også 6 får i forskellige racer og farver. Det gør det ekstra sjovt for mig at lave mine figurer,når jeg kan se at Hulda, Ulla, Uldtot, Ulrikke eller et af mine andre får har lagt uld til. 🙂
Kom forbi Den Lille Gårdbutik i Kunstdagene i Pinsen og se hvordan jeg arbejder på mine igangværende projekter.
Vil vide mere om mig, så kig forbi min hjemmeside Mettes.dk
Kontakt: kat@mettes.dk eller tlf. 81614920

Telefon: 61 99 15 22
Email: kontakt@denlillegardbutik.dk
Web: www.denlillegardbutik.dk

Nelly Gaskin

Nelly Gaskin er uddannet ved Designskolen Kolding i 1987. Hendes keramiske univers er et varmt og vennesælt sted, hvor livsglæde og trang til udfoldelse er så blomstrende, at ingen ordinære regler eller rammer kan holde det tilbage; næsehorn danser og går på line og høns pudser og putter sig. Udtrykket er levende og ubesværet, selvom Nelly Gaskin former med stor præcision og omhu.

Telefon: 50 91 33 77
Email: nellygaskin@mail.dk
Web: www.nellygaskin.dk

Lise Blicher Christensen

Her leges, undersøges og eksperimenteres. Nye ideer skal hele tiden afprøves og variationen ses i mine malerier.

Rustikke og/eller detaljerede penselstrøg blander sig med hjemmelavede stencils, grus og stof m.m. og jeg har en fest på lærredet. Meget inspiration henter jeg i naturen og jeg har en passion for vildtet.

Akryl, akvarel og assemblage samt et lille udvalg af mine kendte stjernetegn udstilles på hjemadressen. Så kig indenfor til en hyggelig kunstsnak og en kop kaffe eller te i haven.

Telefon: 28 49 27 76
Email: liseblicher@mail.dk
Web: www.liseblicher.dk

Kunst & historisk håndværk

Kunst og historisk håndværk i den gamle smedie på Stigsnæs i Skælskør.
Kig ind og mærk fortiden. Vi trækker på den lokale kulturhistorie. Værksted og galleri. Salg af kunsthåndværk, Nordiske ikoner, malerier og flotte skind fra økologisk landbrug.

Forfatter til den historiske romantrilogi “Harigasti” vil være til stede alle dage. Bind 1 kan købes signeret.

Telefon: 21 28 59 54
Web: www.kunstoghistoriskhaandvaerk.dk

Keramikmakkerne

Vi fremstiller håndlavet stentøj til daglig brug og glæde i vores hyggelige værksted i hjertet af Skælskør. I forbindelse med værkstedet har vi en lille butik.

Form, farve og funktion spiller sammen og bliver løftet til unikke kunststykker, når Gitte tryller skønne motiver frem på emner Cecilie drejer.

Gennem KIT lærte vi hinanden at kende, og det har udviklet sig til et berigende samarbejde og venskab. Vores kompetencer supplerer hinanden godt.
Gitte er uddannet på Seminariet for Formgivning. Cecilie er uddannet pottemager.

Vi arbejder også individuelt med bl.a skulpturer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til et glas og et kig på vores nye arbejder i Ny Nordisk stil, vores øvrige æstetiske, funktionelle brugskunst og skulpturer.

Telefon: 27 69 67 45
Web: www.ceciliedige.dk

GalleriKK

Karin Kok
Kom og se mine mange forskellige, farverige billeder.

“GalleriKK” kalder jeg mig på min facebookside, dog er der intet fysisk galleri, så du er velkommen i min stue og se min store farverige udstilling. Mine billeder er ikke “pæne” men fyldt med farver og nogle gange skal man kikke flere gange, for at SE billedet. Prøv selv :-)Jeg laver ikke det samme to gange, så det er din garanti for aldrig at møde samme billede to gange.

KUN ADGANG FRA ÆRØVEJ: sidste parcelhus på venstre hånd. Der vil være en markering så man kan se præcis hvor jeg bor. God mulighed for parkering.

Telefon: 29 80 48 92
Email: karinkok@live.dk

Magasinet i Skælskør

Velkommen til en udstilling i Skælskør Kunstforening med maler og skulptør Inge Hørup (1958), der har været aktiv udstillende, og levet af sin kunst, siden 1983. Hendes CV beretter om en imponerende række af aktiviteter med gallerier og kultursteder i ind- og udland.

Det er specielt Cobra-kunsten, der har inspirereret hende til at udvikle det kunstneriske udtryk, der så tydeligt er hendes helt eget. Nemlig et ”Inge Hørups udtryk”. Abstrakt ekspressionist har Jørgen Nash kaldt hende. Men helt så enkelt er det ikke at definere, hvor Inge Hørup befinder sig, for trods mange år på kunstscenen kopierer Inge Hørup ikke sig selv, men hun kaster sig forfriskende ud i nye projekter. Inspireret både af sin samtid, historien, og hvad livet ellers byder ind med. Beskueren vil derfor opleve nye drejninger, farvevalg, teknikker og temaer – nærmest fra udstilling til udstilling.

På hjemmesiden www.ingehorup.dk falder man over den meget sigende sætning:
”You look at my art, you look at my soul”. Inge Hørup har gennem sin karriere oparbejdet teknikker til at komme i hurtig og direkte forbindelse med underbevidstheden. Og derfor giver hendes arbejder et kig ind i hendes indre verden. Refleksioner er der mange af undervejs. Der arbejdes intenst og hver dag – mange timer.

Denne udstilling er sammensat tematisk med ”Teenager-tøsen” i centrum.
Den sure, den søde, sjove og irriterende og den forkælede unge dame af i dag, som vi nok alle har mødt. Humoristisk og kærligt sætter Inge Hørup fokus på et af de dilemmaer, vi kender til, og hun får os til at reflektere.

Inge Hørups fascination og interesse for kunst kommer ikke ud af den blå luft. Hun er opvokset i Højberg ved Aarhus, som datter af kunstner og ingeniør Henning Hørup og kunstneren Tut Hørup. Som andet barn i en søskendeflok på fire piger – var der en oplagt mulighed for, at Inge Hørup på et tidspunkt, ville kaste sig over kunsten, og gøre det til sin levevej. Hun har modtaget undervisning på Aarhus kunstakademi, såvel som undervisning hos kunstneren Ulrich Kvist, med hvem hun dannede par ca. 1980 – 89. I 1989 installerede hun sig i den gamle brugs i Sondrup bakker, hvor hun boede og arbejdede i 10 år.

I 1999 flyttede Inge sammen med René Wittendorff, og hun har i dag atelier dels i Sydfrankrig og dels i Aarhus.

Email: pernille@kirkeskovhansen.dk
Web: www.skaelskoer-kunstforening.dk

Ditte Hvas

Oplev glaskunst hos glasformgiver Ditte Hvas. Besøg hendes værksted og galleri på Bruuns Hjørne i Skælskør. ​H​er er glas i skulpturelle former samt fine engle i glas​ til at hænge op i vinduets lys.

Bruuns Hjørne ​er ​et kreativt miljø, hvor flere kunstnere og keramikere arbejder og udstiller.

Ditte Hvas er uddannet glasformgiver ​på​ Kunstakademiets Designskole Bornholm.

Telefon: 60 89 09 40
Email: dittehh@gmail.com