Anders Kelstrup

Hvad er en god kunstner? For mig er det en person, der for det første har en oplevelse af verden, en følelse, en tanke, en problematik, en historie, der er værd at formidle videre til andre. Og som for det andet er i stand til at gøre det. Altså formidle sit budskab på en teknisk kvalificeret, kreativ og nyskabende måde.
Jeg synes livet og eksistensen i sig selv er ufattelig fascinerende, spændende, overnaturlig og nærmest guddommelig. Og det er denne oplevelse af Verden og det at være menneske, jeg gerne vil formidle videre i min kunst.
Jeg fortæller i mine værker gerne en historie, hvis jeg kan komme af sted med det. Jeg har malet og tegnet lige siden min barndom og ungdom, og var i 1960-erne allermest optaget af Europas impressionister og ekspressionister, og rejste ”ud i verden”, nærmere bestemt til Frankrig og Spanien, for at opleve den europæiske kunst så at sige på egen krop. I de senere år har jeg lagt mere og mere vægt på komposition og farvefortælling i mine billeder. Senest har jeg været meget optaget af at male farveflader a. la. Mark Rothko fra New-Yorkerskolen.

Telefon: 26 28 23 91
Email: anders@kelstrup.dk
Web: http://www.AndersKunst.dk

Udgivet i Holbæk.