Alice´s Kunst, Atelier Alice

Velkommen i mit atelier, hvor jeg meget gerne vil fortælle mere om mine værker og arbejdsprocessen bag. Du er også meget velkommen med din madpakke ude i vores store haveanlæg og oppe i huset på højen. I mit atelier bydes der på kaffe og te. Jeg udlodder dagligt et Art Money værk blandt de besøgende. Man er altid velkommen til at besøge mit atelier efter aftale. Et foredrag med fremvisning af værker er også en mulighed – At rejse er at male, tegne og se.

Alice Rosendal fortæller om sin kunst:
Vinterens rejse rundt i Mexico har sammen med Tape Art inspireret mig til nye værker med nye medier.

Jeg deltog i Kunstnernes Censurerede Sommerudstilling KS03 med to grafiske værker. Også her er naturens former, farver og lys der er den direkte inspiration til mine billeder. Motiverne finder jeg både i ind- og udland. Jeg arbejder ofte ude – tæt på de afbildede motiver. Den nære kreative kontakt med naturen fylder mig med en glæde ved livet, som jeg forsøger at spejle i mine billeder og skitser. Jeg arbejder med skulptur i gips, olie på lærred, pastelkridt på papir og især grafikken med stor lidenskab.

Jeg har udstillet mange steder i årenes løb, både solo og i grupper med andre kunstnere i DK og udlandet. Størst var min udstilling i Galeria Oscar Román i Mexico City i 2008 i anledning af Dronning Margrethes besøg. Med Art Money har jeg bl.a. udstillet i New York, Berlin, Torshavn og senere i år i Paris.

Telefon: 57 60 00 16 Mob. 40 16 87 16
Email: info@aliceskunst.dk
Web: www.aliceskunst.dk

Få kørselsvejledning
Udgivet i Ringsted.