Eventyrgalleriet v/Alice Persson

Mit formsprog
Jeg maler for det meste intuitivt: går bare i gang uden at tænke for meget og kalder ubevidste motiver frem. Der dukker ofte dyr, især elefanter, op på lærredet. Dyre- og menneskeskikkelser ses ofte i en form for meditativ sameksistens. Elsker eventyr og inspireres af blandt andre Chagall. Nogle figurer er diffust, andre mere præcist malet.

Jeg skildrer en verden, hvor naturen vil os noget, og hvor alle væsener og naturen selv, er besjælet. Jeg interesserer mig for at kalde de ting frem, som ligger indeni mig – fra en slags parallel drømmende bevidsthed eller underbevidsthed. Min arbejdsmetode er at ”fremkalde” nogle af de væsener og landskaber, der dukker op i ”tågen” i mine billeder. Nogle får lov at stå som skitser, når de fungerer i den form, andre er mere gennemarbejdede.

Mine arbejdsmæssige udfordringer er at opnå en balance i mine kompositioner og ikke lade min historie ”tippe” pga. motiver, der trænger sig på. Desuden er der et åbent område mellem at antyde mine figurer og male dem mere præcist, hvor jeg arbejder med at finde en balance i netop det tilfælde, jeg beskæftiger mig med.

Mit kreative barnebarn, Anna Liv Persson, deltager i udstillingen med nogle af sine tegninger.

Telefon: 61 66 03 44
Email: info@alicepersson.dk

Udgivet i Sorø.