Velkommen

Siden 2002 har Kunstdage i Pinsen eksisteret i sin nuværende form.
Kunstnere, kunsthåndværkere og gallerier på Midt- og Vestsjælland åbner dørene i pinsen for at vise deres kunst frem – og måske også for att få en snak om kunst og kunstopfattelse.

Hvert år er der kommet flere udstillere til, og igen i år vil der være nye indtryk at hente. Nogle kunstnere har været med alle årene – for andre er det første år. Fælles for alle er, at de står klar og forventningsfulde til at holde åbent hus fra kl. 11 til 17 alle tre pinsedage.
Her på siden fortælles om arrangementet, historien bag det – samt praktiske oplysninger.

Gå på opdagelse blandt de medvirkende kunstnere og udstillingssteder, planlæg en rute, print en konkurrencekupon – og få seneste nyt.
Benyt pinsedagene til at få en kunstnerisk oplevelse i det Midt- og Vestsjællandske!

Med venlig hilsen
og ønske om god fornøjelse fra
Arbejdsgruppen bag Kunstdage i Pinsen
(repræsentanter for de deltagende kommuner)